Mine værktøjer
Forside > Turneringer > Regler > Sit & Go regler

Sit & Go regler

 

  1. Sit & Go turneringer begynder så snart, at alle pladser ved bordet er taget.
  2. Spillere kan ikke skifte plads, når turneringen er gået i gang.
  3. Hvis en spiller forlader et Sit & Go turneringsbord, før turneringen er startet, refunderes turneringens buy-in. De spillere, som vælger at forlade bordet efter, turneringen er startet, kan ikke få deres penge tilbage.
  4. Hvis det usandsynlige skulle ske, og Everest Poker må se sig nødsaget til at aflyse en Sit & Go turnering af tekniske, driftsmæssige eller andre årsager, vil de spillere som blev eliminerede inden aflysningen ikke få refunderet deres buy-ins. Everest Poker vil efter eget skøn fordele præmiepuljen blandt nogle eller alle resterende spillere. Hvis aflysningen sker, før turneringen begynder, får alle spillere refunderet deres buy-ins.
  5. Medmindre andet udtrykkeligt er anført, starter alle spillere med det samme antal jetoner, og blinds og antes forhøjes med jævne mellemrum. Se vores turneringsstruktur for nærmere detaljer.
  6. Sit & Go turneringer spilles igennem uden pauser. I multi-table turneringer har turneringsbordene fem (5) minutters pause efter hver time spillet.
  7. Når turneringen starter, får hver spiller tilfældigt tildelt et kort fra de tretten kort i en farve (f.eks klør ♣). Den spiller, som får det højeste kort, starter med at være dealer.
  8. Sit & Go turneringer spilles som regel, indtil en spiller har alle chipsene.
  9. Hver spiller har tredive (30) sekunder til at reagere, når det er deres tur. Hvis en spiller har en aktiv internetforbindelse, men ikke reagerer inden for den afmålte tid, mister vedkommende sine kort.
  10. Hvis en spiller mister forbindelsen til internettet eller på anden måde afbryder forbindelsen til serveren, bliver deres blinds og antes placeret, og de mister deres kort, indtil de igen kan få forbindelse og vende tilbage til turneringen.
  11. Spillere som sidder over eller bliver afbrudt fra vores Sit & Go kontant freeroll turneringer, (Shasta tables) for fem (5) hænder eller ti (10) minutter, vil blive afmeldt på baggrund af den periode der er længst.
  12. I turneringsspil har Everest Poker den politik, at det ikke er muligt at misse blinds. Dette sker for at sikre, at hver spiller placerer et Big blind, når det er deres tur til at gøre det. Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor en spiller har dealerknappen i mere end en hånd. Der kan også forekomme hænder, hvor der bliver placeret et Big blind, uden at der placeres et Small blind. Dette sker, hvis den spiller, som sad til at skulle modtage Small blind, er blevet elimineret fra turneringen i den foregående hånd.
  13. I limit turneringer er hver indsatsrunde i en turnering begrænset til den oprindelige indsats plus tre (3) forhøjelser. Denne grænse fjernes, hvis der kun er to (2) spillere tilbage. Der er ingen begrænsninger på indsatser i no limit og pot limit turneringer.
  14. I tilfælde af at en pulje ikke kan deles lige mellem de vindende spillere, får spilleren til venstre for dealeren de resterende jetoner.
  15. Hvis mere end en spiller bliver elimineret i en enkelt hånd, er det den spiller, som ved starten af hånden havde flest jetoner, der får den højeste afsluttende plads. Hvis spillerne startede med det samme antal jetoner, går den højeste afsluttende plads til den spiller, som først meldte sig til turneringen.
  16. Når der kun er to spillere tilbage i en turnering, vil den spiller, som næste gang skal placere big blind, placere denne. Den anden spiller arver small blind og dealer-knappen.
  17. Everest Poker hverken opfordrer til, bifalder, eller håndhæver eventuelle aftaler eller partnerskaber, som spillerne måtte have indgået. Spillere, som indgår aftaler med andre spillere, gør det på eget ansvar. Everest Poker tillader hverken indgåelse af aftaler i spillerchatten ved bordet eller håndhæver eventuelle aftaler mellem spillerne.
  18. Det er forbudt for spillerne at diskutere deres egne kort, modstandernes kort og spillets gang, indtil den igangværende hånd er afsluttet.
  19. Spillere, som deltager i uetisk opførsel så som "soft playing" (når en spiller ofte vælger fold og trækker sig ud af spillet med det formål at overføre sine jetoner til en anden spiller) eller "chip dumping" (når man med vilje giver sine jetoner til en eller flere spillere), risikerer at blive diskvalificeret fra turneringen og få lukket deres spillerkonti.
  20. Spiller indvilliger i at overholde spillereglerne, som de er beskrevet i vores Aftalebetingelser.
  21. I tilfælde af uenighed er alle Everest Pokers beslutninger definitive.
  22. Everest Poker forbeholder sig retten til når som helst og efter forgodtbefindende at ændre disse regler.

Sidst opdateret: 2008-02-11